Du har selvfølgelig ret til dit kød
Når jeg taler med folk om det med at spise kød eller ikke spise kød,
hører jeg ret ofte ordene “mit kød”, i sætninger som f.eks. “ingen
skal tage mit kød fra mig”. Og som veganer får jeg ofte skyld for at
ville dette, men faktisk er jeg helt enig med kødspiserne lige på
dette punkt. Ingen burde tage dit kød fra dig. Altså det kød som
befinder sig på dine knogler. Det kød kan du gøre med præcis, hvad du
vil. Du kan spise lige så meget, som du lyster, hvis det er det, du
vil. Men kød fra et dyr kan aldrig være dit, da det tilhører et andet
væsen. Ligesom du heller aldrig kan kræve kødet fra din familie eller
dine venner.
Rent sprogligt giver “jeg vil spise mit kød” ingen mening, for det er
de færreste, der har lyst til at skære en luns af sit eget lår og
spise det.
Og nu vi er ved emnet kød, så er der tilsyneladende enkelte politikere
der er ved at få øjnene op for, at det på ingen måde er en uskyldig
forbrugsvare. Det er godt nok kun i en enkelt by i Holland, og det er mere
ud fra et klimaperspektiv end af omsorg for dyrene, men det er trods alt en begyndelse:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-09-07-hollandsk-by-forbyder-kodreklamer-i-det-offentlige-rum