Debatindlæg: Beskyttelses-penge

Vi er nødt til at have en debat om, hvorvidt det er rimeligt, at vi borgere finansierer det industrielle landbrugs forurening og dyremishandling. Hvis vi skal betale vores skat med glæde, så skal der til gengæld være rimelighed i, hvad vores skattepenge går til. Det er ikke politikernes eller landbrugslobbyens penge, som de kan forvalte skødesløst og bruge til at gøre i forvejen ondt endnu værre.

Man finder næppe mange borgere her i landet, som synes, at det er i orden at betale beskyttelsespenge til mafiaen. Men alligevel betaler vi beskyttelsespenge til det industrielle landbrug, så de måske eller måske ikke holder op med at forurene vores drikkevand og natur. Derfor er det på tide, at der kommer fokus på landbrugslobbyens alt for store indflydelse på politikerne, for det er efterhånden svært at gennemskue, hvor landbrugslobbyen ender og hvor politikerne begynder. Desværre er dette blevet endnu mere tydeligt efter den seneste “Axelborg-aftale“.

Ikke alene er det udtryk for svagt lederskab, det er også moralsk forkasteligt, at staten bliver ved med at smide penge efter dem, der udgør problemet. Og man kan nemt få tanken, at landbrugslobbyen har langt mere magt end nogensinde før.

Som en modvægt til landbrugslobbyens alt for store magt, skal det derfor være en borgerret at kunne fravælge denne understøttelse gennem skatten. Så ligesom man kan blive fritaget for at betale kirkeskat, skal man også kunne blive fritaget for at betale til forurening og dyremishandling.

Indlæg bragt i Politikens trykte avis torsdag den 4. juli 2024.