Kage nu!
Nogle gange gider man bare ikke at gøre det store arbejde, selvom man virkelig TRÆNGER til kage. Og så er det jo godt at kende nogle smutveje …
Her har jeg lavet en klassisk æblecrumble på en hurtig og nem måde.

Jeg startede med at skære et par æbler ud i mindre bidder. Da jeg havde æbler til næsten at fylde et lille smurt fad, vendte jeg æblerne med kanel og smed dem i fadet. Dernæst tog jeg lidt havregryn og blandede sammen med forskellige rester af nødder og mandelflager. Jeg tilsætte lidt sukker og nogle klatter af smør, og så fordelte jeg blandingen over æblerne. Det røg i ovnen, indtil æblerne var møre og låget sprødt. Jeg havde hverken is eller havre fraiche, så jeg tog lidt sojayoghurt (uden tilsat smag) og rørte den med lidt vaniljesukker. Det gik både hurtigt og nemt at lave kagen, men den skal dog have lidt tid i ovnen. Min fik 30 min. ved 180 grader, men det kommer an på både ovn og størrelse af fad.
Har du lyst til at lave æblecrumble til morgenmad, så klik her.