Paneret tofu
Jeg elsker tofu! Men det har ikke altid været sådan. Faktisk har jeg haft et ægte hadforhold til tofu tidligere. Nu har jeg fået endnu en favoritret med tofu, og det er paneret tofu.
Paneret tofu er ret nemt at lave. Start med at dræne tofuen og skær bagefter tofuen ud i de stykker, som du foretrækker. Her har jeg skåret tofuen ud i otte stykker. Først vender du den drænede tofu i plantemælk og dernæst i rasp.

Du kan selvfølgelig stege dem på panden i olie, men jeg bagte dem i ovnen drysset med salt, så jeg ikke behøvede at bruge så meget olie. Og de bliver lige så lækre sprøde efter en tur i ovnen som efter en tur på panden.

Og så er det ellers bare at få spist dem. Du kan fx bruge dem til risretter, i salater og i burgere. Eller måske bare som snack med dip.
Hvis du har lyst til at læse flere blogindlæg om tofu, så klik her.