Så er der toast!

Da jeg engang i tidernes morgen studerede, var der ikke ret meget, som kunne slå en toast, når jeg kom hjem fra studiet og skulle have noget mad i en fart. Dengang havde jeg en toaster, så det var ret nemt at lave et par toast ret hurtigt. Af en eller anden grund holdt jeg op med at lave toast. Jeg husker ikke rigtig hvorfor. Måske fordi det ikke er det allersundeste måltid? Men forleden kom jeg til at tænke på, om man da ikke kunne lave en vegansk toast, som var spiselig. Og ja, det kan man sagtens. Jeg havde meget lyst til at prøve at lave min tidligere yndlingstoast, men så skulle jeg ud og finde noget vegansk skinke og ost. Det fandt jeg i ICA supermarked i Sverige. Faktisk var der en toast på selve billedet, så det var jo ret nemt at vælge, hvilken vegansk ost det skulle være.

Og så var der endda en billig vegansk skinke på tilbud.

Så var det jo bare om at finde resten af ingredienserne og komme i gang. Og selvom jeg ikke havde en toaster, gik det helt fint at smide toasten på panden.

Jeg smurte brødet, før jeg lagde en skive ost og en skinke på sammen med et par halverede små tomater. Og smagte det så godt? Halleluja, ja, det gjorde det virkelig.

Hvis du har lyst til at læse endnu et blogindlæg om en anden form for toast, så klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *