En lille snurre eller to …
Hvad skal man lave en lørdag eftermiddag lige i midten af november, mens man venter på, at det bliver december? Man skal selvfølgelig spise en snurre eller to. Veganske naturligvis, ikke?
Måske kan man stadig være heldig at finde efterårssnurren hos Espresso House. Det må være sidste udkald for den, men den er virkelig lækker med pumpkinsmag. Og så er den vegansk.

Og så er det ellers på høje tid med en julesnurre med safran. Heldigvis fås den allerede nu (og den måtte egentlig gerne blive på menuen januar med, hvis nogen skulle spørge mig). Og den er også vegansk, hvilket bare er fantastisk.

Jeg har en svaghed for safransnurre, så det er helt klart den, som jeg synes smager bedst, selvom den anden også fint glider ned. Lur mig, om man ikke kan finde mig igen inden længe i bestillingskøen … Det kunne dog være rart, hvis det ikke kun var Espresso House, som havde sådan nogle, men at det var en standardvarer flere steder op til jul. Og man kunne også godt have ønsket, at alle snurre-varianter var veganske. Lige nu er det desværre kun disse to udgaver af snurrerne, der er veganske.
Har du lyst til at læse flere blogindlæg om kager af den veganske slags, så klik videre her.