Lovbrud – en moralsk pligt

I kølvandet på TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’ har diverse politikere som f.eks. fødevareminister Jacob Jensen samt topfolk fra landbruget haft travlt med at lufte deres forargelse over, at afsløringerne bygger på optagelser, som er tilvejebragt ved ulovlig indtrængen på landmændenes enemærker.

Ja, det er en krænkelse af ejendomsretten. Det er ulovligt. Det, der foregår i landbruget, er også ulovligt, det er en krænkelse af dyreværnsloven. Og eftersom landbruget åbenbart ikke er særlig villige til af egen fri vilje at byde folk med kameraer indenfor, kan man konstatere, at det åbenbart er nødvendigt at bryde én lov for at afsløre et brud på en anden. Kan det så forsvares?

Ja, det kan det selvfølgelig. Her handler det om noget mere grundlæggende end lovgivning. Det, der foregår i en intensiv svineproduktion, er så afskyeligt, at det for enhver pris må frem i lyset. Det er noget, som ethvert anstændigt og samvittighedsfuldt menneske må bekæmpe. Og hvis lovgivningen lægger hindringer i vejen for den kamp, er det lovgivningen, der må vige. I en sådan situation er det ens moralske pligt om nødvendigt at bryde loven.

(Debatindlæg, bragt i Jyllands-Posten 5/12-25)