Morgenmad i æblesæsonen
Ja, ja. Det er rigtigt. Det er ikke, fordi der her på Fordring Food mangler opskrifter med æblekage eller æblecrumble som morgenmad. Men jeg vil nu alligevel vise en lille variant af det, som ellers er på siden.
Her har jeg lavet en hurtig crumbleæblekage med skiver af æbler, kanel, havregryn, sukker, kokosflager og vegansk smør blandet sammen med hakkede mandler. Det hele blev bare hurtigt blandet sammen, og jeg fjernede ikke skrællen fra æblerne, kun kernehuset.
Det hele røg i et fad, som fik en tur i ovnen, indtil æblerne var møre og crumble-delen havde fået lidt farve og crunch.

Så lod jeg køle af, indtil det stadig var en smule lunt. Og så brugte jeg æblecrumble-kagen som granola til min morgenyoghurt (selvfølgelig den uden dyremishandling, ikke?). Kontrasten mellem den kølige havreyoghurt med de lune bagte æbler og det sprøde crumble var simpelthen så lækkert. Og det passer ret godt på en efterårsmorgen, hvor man ikke skal skynde sig ud af døren.

Hvis du har lyst til at nogle af de andre blogindlæg om æbler, så klik her.