Abemad – 1. januar

Det er nærliggende at anbefale cola og pomfritter på en 1. januar, men her kommer i stedet en nem opskrift på abemad, der på trods af navnet ikke kan anbefales til aber:

Abemad til 2 mennesker:

2 bananer

2 sharonfrugt

2 appelsiner eller mandariner

1 æble

1 pære

1-2 håndfulde blåbær

1 halv pisket plantepiske (på soja eller havre)

1 stor håndfuld grofthakkede valnødder

1 stor håndfuld grofthakket chokolade (mørk eller evt. vegansk lys chokolade, selv brugte jeg Rene Voltaires kokoschokolade).

Evt. ekstra valnødder og chokolade til pynt.

Skær alt ud i passende stykker og vend med fløde samt chokolade og nødder. Juster gerne, hvis du forestrækker mere eller mindre frugt, chokolade og nødder. Server med det samme – gerne i sofaen under et tæppe til en god film.