Vegansk slik og kiks

Nu har jeg igen været ude og spenderet penge på guf. Jeg kom hjem med følgende udvalg:

1. En pose frugtskum fra Helsam. Skumfiduserne var lækre og smagte faktisk af frugt. Og så var de ikke hvinende søde, som slik nogle gange kan være. Hvis man skal være virkelig hård i sin bedømmelse, kan det godt tælle lidt ned, at der kun var to slags frugtsmag. Men til gengæld var de økologiske.

2. Syrlige dino-vingummier fundet i 365discount. Mens frugtskummet ikke kammede over af sukker, så gør disse vingummier til gengæld lige netop det. Men barnet i mig synes så godt om de små dinoer, at jeg bærer over med det for denne her gang.

Og der er jo ikke et øje tørt, når man kan se forskel på figurerne.

3. Og så har jeg tidligere set disse her kiks anmeldt på Facebook, så jeg var også lige nødt til at selv at prøve dem.

Som man kan se, havde hver kiks en fin detalje i form af et bynavn og byens vartegn. Det tror jeg aldrig, at jeg har set før. Temmelig gennemført må man sige.

Var der nogen, der sagde, at veganere er sådan nogle, der sidder og gumler salat hele dagen …?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *